Sådan handler du med mig
Alt, hvad du ser her i shoppen, er unikke produkter, der er fremstillet i hånden. Nogle er lavet ved hjælp af forme, andre ved kombination af forme og andre processer. Jeg bruger materialer, som jeg finder på min vej, både i naturen, i industrien og andre steder.
De fleste produkter er støbt med en form for epoxy plastic, kaldet resin, som er helt ugiftig efter hærdning. Resinen, og de materialer og farver, jeg bruger i mine værker, opfører sig forskelligt fra gang til gang, og jeg leger hele tiden med nye udtryksformer.
Det betyder, at produkterne er unikke, selv om de kan være af samme type, og det er ikke muligt at lave nøjagtige kopier. De bærer også præg af små kosmetiske forskelle, ujævnheder og imperfektioner, da de er håndlavede. Det er en del af processen, og også en af de ting, der fascinerer mig ved brugen af dette materiale.
Køb i webshop:
Du kan købe varen her og betale på samme måde som i andre webshops, men hvis du køber større varer, som borde eller store skåle, anbefaler jeg, at du afhenter dem hos mig i Herlev og betaler ved afhentning, dog altid efter aftale, da jeg skal have dem hjem fra mit værksted.
Fysisk udstilling:
Jeg har ikke eget showroom, men laver aftaler med enkelte butikker om at have mine ting stående, og du kan finde mig på f.eks. julemarkeder. Læs mere på siden Find mig her eller følg mig på Instagram, hvor jeg fortæller, når jeg er på besøg på et marked eller lignende.
Bestillingsvarer:
Du kan få fremstillet værker specielt til dine ønsker efter aftale, brug denne formular til at beskrive nærmere, hvad du kunne tænke dig.
Vigtigt:
Før du køber, bør du læse mine Ofte Stillede Spørgsmål, som indeholder beskrivelser af korrekt brug og egenskaber ved produkterne.
Du kan læse mine handelsbetingelser her.